Sprog er en kompleks størrelse, og børns tilegnelse af sproget er ofte ikke noget man tænker over, da den oftest forløber ”automatisk” via almindelig interaktion og stimulering i hverdagen.
Udfordringerne kan være mange og forskellige, hvis sprogtilegnelsen ikke forløber som forventet, og dermed ikke følger de forventede ”sproglige milepæle”.
​
Vi bruger sproget i kommunikationen og samspillet med andre mennesker, og det skaber grundlaget for en god trivsel, udvikling og læring. Forskning viser, at et barns tidlige sproglige kompetencer har betydning for den senere sproglige udvikling og læsetilegnelsen. Derfor er det vigtigt, at barnet tidligt får den nødvendige støtte til at arbejde med eventuelle sproglige udfordringer, uanset hvilken del af sproget der er udfordret.
Det kan som forælder være vanskeligt præcist at sætte fingeren på hvor eventuelle udfordringer er, og dermed er det også svært at vide, hvad man selv kan gøre for at støtte sit barns udvikling. Jeg hører ofte formuleringer som: ”han kan ikke tale rent”, ”han har problemer med sproget/sproglige problemer” og ”hans sprog er forsinket”. Sådanne udtalelser dækker i min erfaringer over alt fra milde udtalevanskeligheder til massive sproglige- og kommunikative vanskeligheder. Og det er derfor relevant at få en faglig vurdering af en logopæd, så en udvikling i positiv retning kan understøttes i hverdagen.
​
Fonologi/udtale
Når børn er omkring 4 år, kan de fleste udtale alle sproglyde og sproglydskombinationer korrekt. Hvis dit barn i den alder fortsat udtaler bestemte lyde anderledes, er det en god idé at inddrage en logopæd, som kan vurdere, hvilke sproglyde barnet har svært ved at producere samt vurdere, om der er brug for logopædisk bistand i form af vejledning eller undervisning. Yngre børn kan dog have så svære udtalevanskeligheder, at de er vanskelige at forstå. Her kan det være en god idé at inddrage en logopæd tidligt for vurdering af, om der er behov for særlig indsats. Der er stor forskel på, om der er tale om en forsinket eller atypisk udvikling af fonologien (udtalen). En atypisk udvikling kan tale for en tidligere indgriben.
​
DLD - developmental language disorder - på dansk: udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
DLD er en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der giver udfordringer både med at forklare sig, danne korrekte sætninger, bøje ordene korrekt samt med at forstå det talte sprog. En sprogforstyrrelse vil have betydning for den øvrige udvikling, da mulighederne for deltagelse i leg og det sociale fællesskab vil være påvirkede.
Det er derfor af afgørende betydning for et barns udvikling, trivsel og læring, at DLD opdages og udviklingen og trivslen understøttes.
​
Modellerne nedenfor illustrerer to måder at se sprogets elementer og opbygning på:
Bloom & Lahey
Sproget består af forskellige elementer, der kan påvirke både sprogproduktionen og sprogforståelsen.
Pyramiden illustrerer den hierarkiske opbygning/udvikling af kommunikation og sprog.
Kommunikation og forståelsen af kommunikation er en forudsætning for udvikling af først sprogforståelse og dernæst det talte sprog.
​
Omfanget af vanskeligheder er større jo længere nede i pyramiden man er udfordret. Sproget udvikles i samspil og med afsæt i de kommunikative kompetencer, det er derfor nedefra og op udviklingen skal støttes.
Eksempelvis har børn med udtalevanskeligheder således vanskeligt ved en del af sprogets struktur, mens børn med mere komplekse vanskeligheder (DLD) ofte har problemer med både struktur, indhold og anvendelsen.
Alle børn er unikke og vil udvikle deres kommunikation og sprog i forskelligt tempo, men overordnet set udvikles de forskellige kompetencer i samme rækkefølge hos alle børn.
Børn udvikler deres sproglige kompetencer relativt hurtigt fra 8-10 måneders alderen, hvor de begynder at kunne forstå de første ord, til de bliver 4 år, hvor de grundlæggende sproglige kompetencer og udtalen er på plads.
Vil du vide mere om de ”sproglige milepæle” klik her
​
Kommunikation
Børn inden for autismespektret vil særlig være udfordret med kommunikationen og dermed ift. de før-sproglige forsætninger. De er altså udfordret ift. sprogets anvendelse, men kan også være udfordret på indholdet og strukturen. Børn med autisme kan ofte have behov for at deres kommunikative- og sproglige udvikling understøttes mere fokuseret med en målrettet indsats. Børn med autisme er, qua deres diagnose, oftest udfordret i forhold til de elementer, der indgår i kommunikationen og i det sociale samspil - hvilket har stor betydning i forhold til den sproglige udvikling.
​
Forløber sprogtilegnelsen eller udviklingen af udtalen/fonologien ikke som forventet (forsinket eller atypisk), kan der være behov for logopædisk/talepædagogisk bistand. Denne bistand kan være i form af en faglig vurdering med efterfølgende vejledning og/eller undervisning.